6.000 kroner retur til lejer

Der er grænser for hvilke regninger et alment boligselskab kan pålægge dens fraflyttende lejere at betale for. Dette må Skjern Boligselskab af 1945 sande efter, at det fælleskommunale beboerklagenævn i maj traf afgørelse om, at vores medlem skulle have hele sit depositum på 6.000 kroner tilbage.

Boligselskabet var af den opfattelse, at lejeren skulle betale for et misligholdt trægulv. Dette var til trods for at lejer – ubestridt – havde haft gulvtæppe på i hele boperioden. Hun overtog lejemålet med gulvtæppe som var pålagt af den tidligere lejer, og havde således aldrig nogen sinde set gulvet. Boligselskabet ville altså med andre ord have vores medlem til at betale for en tidligere lejers misligholdelse. Dette mente Lejernes Landsorganisation var en anelse for smart, hvilket beboerklagenævnet gav os medhold i.

Skjern Boligselskab af 1945 blev herefter pålagt, at tilbagebetale lejer det fulde depositum på 6.000 kroner.

Et krav imod lejer på 42.000 kr. blev forvandlet til et krav imod udlejer på 17.100 kr.

I 1993 lejede et af vores ældre og trofaste medlemmer en lejlighed i Herning af en sød og venlig ældre dame. Lejemålet var på ingen måder nyistandsat. Der var fugtskader på tapetet og lejligheden havde ikke været malet i umindelige tider. I det hele taget var lejligheden i en ganske forfærdelig stand. Heldigvis var fingrene skruet rigtigt på vores medlem, hvorfor han og hans hustru kun så det som en udfordring, at få lejemålet bragt i en ordentlig stand. De tapetserede og malede hele lejligheden selv, og betalte i øvrigt også selv herfor.

Flere år efter solgte den venlige ældre dame ejendommen til Skærgård Holding A/S – der var alt andet end søde og venlige. Da vores medlem skulle flytte i foråret 2006 fremsendte Skærgård Holding en flytteregning på 42.000 kroner til vores medlem for grundrens, maling, tapetsering og flere andre ting.

Vi var glade for at kunne hjælpe, og indbragte sagen for huslejenævnet i Herning. Huslejenævnet traf den 17. maj 2006 afgørelse om, at lejer ikke skulle betale for nyistandsættelse af lejemålet, og at to tidligere fremsendte huslejevarslinger var ugyldige.

Nu er det lige pludseligt ikke Skærgård Holding der har et krav imod vores medlem på 42.000 kroner, men vores medlem der har et krav imod Skærgård Holding på 17.100 kroner der opgøres som værende tilbagebetaling af det i 1993 erlagte depositum på 5.700 kr, og 11.400 kroner i lejeindbetalinger der er opkrævet med hjemmel i en ugyldig huslejevarsling.

Fraflytterregning i Silkeborg nedsat med 4.327,54 kr.

Almene boligselskaber er ikke enerådende, når det gælder fraflytterregningen. Det må Arbejdernes Byggeforening i Silkeborg sande efter en kendelse i beboerklagenævnet i Silkeborg den 17. maj 2006.

En af vores medlemmer sparede 4.327,54 kr. på en fraflytterregning efter at nævnet havde gennemgået den sag, som vi havde indbragt på lejers vegne. Nævnet fandt bl. a. ikke, at byggeforeningen kunne stille krav om, at den tilhørende have skulle afleveres i "en speciel vejplejet stand". En pæn måde at sige, at selskabet gik for vidt i kravene.

Noget der trods beløbets ubetydelighed under os, er, at der i sagen figurerede et flyttegebyr på 100 kr., som opkræves på urigtigt grundlag. Denne type gebyr er ulovligt - hvorfor kan et større alment boligselskab så stadig finde på at lade det indgå i en flytteregning?

246.535 kr. retur til 37 lejere

Ved opgørelse af regnskabet for 2005 kan vi Lejernes LO Region Midt opgøre, at vi i 2005 fik 246.535 kr. ind fra udlejere, der skyldte medlemmer penge.

Pengene gik til i alt 37 medlemmer af organisationen. Det største enkeltbeløb, der kom ind fra en udlejer var et beløb på 22.800 kr. i f.m. en sag i Viborg.

Beløbet på den kvarte million er ikke udtryk for de samlede resultater af sagsarbejdet, men blot udtryk for den del af arbejdet, der har kunnet registreres ved at vi har haft penge i hånden, som udlejere har indbetalt til os. Penge som vi derefter har kunnet give retur til lejerne. I de fleste sager har det været fraflytteropgør, - i lidt færre sager for meget betalt husleje.

Regionsgeneralforsamlingen 20. maj 2006

Tillidsfolk fra Skanderborg, Silkeborg, Herning, Holstebro og Skive mødtes lørdag den 20. maj 2006 til regionsgeneralforsamlingen ved et møde i Silkeborg.

Fra mødets drøftelser bemærkes følgende:

Situationen omkring kommunesammenlægningen og boligreguleringsloven blev drøftet. Indtil nu er det kun i Herning vi møder en massiv negativ mur i forhold til seriøse argumenter omkring boligreguleringen. På den positive side bør det dog nævnes, at den nye Herning Kommune vil indføre en Boligkommission.

Boligkommissioner og boligregulering kan tilsammen være effektive redskaber f.eks. i forhold til misholdte huse på landet. Vi kan medtage dem begge i udformningen af en landdistriktspolitik.

En sådan har været nævnt i forhold til Viborg Kommune, hvor en række tidligere uregulerede landkommuner nu kan forvente reguleringen indført sammen med den nye Viborg Kommune. Mere interessant er måske Mors og Thy, hvor der er hårdt brug for en mere aktiv landdistriktspolitik, der slår ned på den dårligste del af boligmassen.

Vi glædedes over, at vi i f. m. arbejdet omkring kommunesammenlægningen har et samarbejde med en statskundskabsstuderende ved Århus Universitet, Ole Sellmer Sørensen. Det blev også nævnt som positivt, at to af vores erfarne huslejenævnsmedlemmer fra yderområderne på Djursland og i Thy, har været inddraget i sagen.

Fra Herning glædedes over, at lejerne på Porshøj har nedstemt forslaget om at udtage afdelingen til at indgå i særordningen om slag af almene boliger - en anden og langt mindre afdeling i Slagelsegade i Herning har stemt modsat.

Det var glædeligt, at der fra Ringkøbing Amt blev berettet positivt på, at tillidsfolk fra Herning nu fungerer som lægdommere ved retten i Holstebro, mens Holstebrofolk omvendt fungerer som lægdommere i Herning. Det er en meget positiv brug af erfarne kræfter – uden at disse bringes i en situation, hvor der er habilitetsproblemer. Opstår der nye husleje- eller beboerklagenævnsgrænser i f. m. kommunesammenlægningen kan vi med fordel tænke på samme vis.

Et ønske om en mere udadvendt information i form af målrettede pjecer til f.eks. større byggerier, en tydeligere fremtræden på Internettet og behovet om større fællesskab i aktiviteterne i regionen drøftedes. Udnyttes det sidste optimalt bør det være muligt at opnår en klar vækst i medlemstallet, der kan konsolidere driften og medlemsservicen yderligere.

Et er sikkert, der er ikke grund til at spilde tiden på at starte alting forfra, hvis vi forstår at bruge de fælles kræfter på bedste vis. Vi skal på kryds og tværs forstå at bruge hinanden til det, som vi hver især er gode til.

I regionsbestyrelsen fratrådte Herning formanden Jytte Jørgensen, som fylder 70 år om få dage. I hendes sted indtræder Marius Kristensen ligeledes fra Herning.

Her ville vi gerne have ejer til at vedligeholde

En af vores stabile medlemmer har siden december 2000 boet til leje Resenvej 47 i Skive.

Hun har ofte henvendt sig til sin udlejer, Knud Sørensen, omkring vedligeholdelsesmangler. Nogle af fejlene eksisterede allerede ved indflytningen, men består stadig.

Knud Sørensen har undervejs taget minimimale initiativer, f.eks. tætnet en fordør med tætningsbånd, som nu er faldet af igen.

Det handler om forhold som utætheder, kloaklugt, fugtgener ect.

Da andre muligheder nu er udtømt, har vi sammen med lejer besluttet os for at indbringe sagen for det lokale huslejenævn. Det skulle sikre, at der kommer en tidsfrist for de arbejder, der er nødvendige for at bringe lejemålet i en vedligeholdelsesmæssig stand.

Thy-Mors savner boligregulering som værktøj

Thy og Mors plages af mange dårligt vedligeholdte udlejningsboliger. Trods det har politikerne endnu ikke valgt at indføre det værktæj, der hedder boligregulering. Det er ellers sådant, at omkring 90% af alle lejere bor i lejemål i kommuner med boligregulering.

Vores huslejenævnsmedlem i området, Kirsten Ørskov fra Hanstholm beretter:

Vi har en del sager, hvor man ønsker at huslejenævnet skal vurdere den lejedes værdi, med henblik på at få nedbragt huslejen.

Mange af de ejendomme vi er ude at vurdere er mange gange er ikke ordentlig vedligeholdt hverken udvendig eller indvendig, og det er de ikke blevet i flere år. Eller udlejere har selv været ved at foretage en vedligeholdelse. Men man kan tit se at udlejere ikke er "handyman" og derved kan det være noget være klamphuggeri. Desuden mener mange udlejere at der ikke er forskel på almindelig vedligeholdelse og forbedringer af en ejendom.

Ved at vi ikke har boligregulering i vores område, har vi ikke et redskab til beregne den reelle husleje ud fra hvilken omkostninger som udlejeren har i forbindelse med ejendommen. Derfor bliver vores vurdering et usikkert skøn over, hvad vi mener der er det lejedes værdi i de forskellige sager. Samtidig er det et problem, at man ikke kan finde andre udlejningsejendomme, som er sammenligelige, fordi udlejningsejendommene ligger i meget forskelligt og spredt i området.

Det ender op i et højere lejeniveau, trods problemer med standarden. Det manglende regelgrundlag har i flere sager også betydet, at boligretten har sat lejen op igen.

Afdelingsbestyrelsen på Porshøj fik nej til salgstanker

Den 19. april var der afdelingsmøde for lejerne på Porshøj i Herning. Et af punkterne på mødet var forslaget om at lade afdelingen med de 441 lejemål udsætte for et forsøg med at sælge lejlighederne til de enkelte beboere.

Vi har tidligere advaret mod forslaget, der herfra set var som at kaste benzin på bålet i forhold til at løse problemerne i afdelingen.

48 lejere i Sneibjerg opretter beboerrepræsentation

Der er igen en beboerrepræsentation på vej i Herning. Der blev nyligt afholdt beboermøde i ejendommen Sydgaden 1 -11 i Snejbjerg. 20 af lejemålene var repræsenteret, mens yderligere 15 var repræsenteret ved fuldmagt. Det var en flot opbakning.

Det er samtidigt besluttet, at den nye beboerrepræsentation tilsluttes Lejernes LO.

Sydgaden 1 - 11 er opført i 1968 i to etager. Havde der været boligregulering i Herning Kommune, ville huslejen have været på et betydligt lavere niveau, da ejendomme fra 60'erne generelt ikke har så store driftsudgifter som ejendomme opført væsentligt senere. Men det faktum tager det politiske flertal i Herning ikke hensyn til. For øvrigt på trods af, at partiet venstre på landsplan har optaget boligregulering som en del af partiets politik.

Partiet sætter det godt nok i sammenhæng med skattestoppet, men selv den sammenhæng gælder altså ikke i Herning. Ejerne beskyttes, lejerne plukkes.

De fleste lejligheder i ejendommen er på 74 m², mens et lidt mindre antal er på 51 m². der er således ikke tale om store lejligheder.

Ejendommen ejes af Egon Emil Nielsen, bygningerne den vurderet til en samlet værdi på 11 mill. kr., dertil kommer grundværdien på 3.101.600 kr.

Havedrøm blev til mareridt

To unge mennesker flyttede ind i en stuelejlighed Brårupgade 38 A i Skive i juli 2003. Huset ejes af firmaet City Ejendomme Skive ApS. Det er på sigt deres plan at få eget hus med have. Derfor så de muligheder i, at der var adgang til at benytte en fælles gård og have.

Men lejerne måtte til sidst skuffet flytte fra ejendommen. De havde undervejs ydet en stor indsats. De havde bygget en ny forgang til lejligheden, og de havde ryddet og istandsat udearealer og udhus. Ejeren undlod uanset mange samtaler at sørge for at helt nødvendige vedligeholdelsesarbejder blev udført.

Vi beså lejemålet kort før lejernes fraflytning i december 2005, og kunne her selv se, at lejerne havde været endog meget hjælpsomme i forhold til ejendommens ejer.

Men vi kunne også se, at lejemålet og særligt omgivelserne ikke var vedligeholdelsesmæssigt i orden, særligt graverende fandt vi f.eks. en åben kloak i trappenedgangen til kælderen.

Nu bor de to unge mennesker langt bedre på 1. sal i en bloklejlighed hos Socialt Boligbyggeri i Skive. Huslejen er lavere, kvaliteten er i orden – der mangles dog haven. Men den må vente til engang, når pengene er der til at de får købt det planlagte hus.

I mellemtiden har udlejer helt undladt at foretage sig noget i forhold til at afregne depositum overfor lejerne. Vi har derfor nu bedt huslejenævnet om at pålægge firmaet bl.a. at udbetale de 9.075 kr., der blev betalt i depositum.

Afdelingsbestyrelse i konfliktfyldt afdeling angriber lejerinteresser

Der er atter indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde i afdelingen på Porshøj i Herning med 441 lejere i et traditionelt blokbyggeri.

Mødet afholdes denne gang onsdag den 19. april 2006.

Afdelingsbestyrelsen vil have beboerne til at stemme om deres tidligere forslag om at gøre afdelingen til forsøgsobjekt for bestræbelserne for at angribe den almene boligsektor ved at give lejerne mulighed for at købe deres bolig.

Forskellen mellem vores vurderinger og afdelingsbestyrelsens har længe været store. Hvorfor køber lejere, der ønsker en ejerbolig ikke blot den et andet sted i byen. Det står dem jo frit for, og vil muligvis kunne forbedre klimaet i afdelingen.

Hvis salgstankerne gennemføres er det ikke realistisk, at særligt mange beboerne vil have en interesse for at stå som købere. Men et er sikkert. Det vil kunne øge vanskelighederne ved at få afdelingen til at fungere. Det vil f. eks. flytte beboerdemokratiet et skridt væk fra beslutningerne. Sælges der blot en bolig vil det nemlig være generalforsamlingen i ejerlejlighedsforeningen, der skal træffe mange af de beslutninger, der nu tages på afdelingsmøderne.

Og alt andet lige vil alene det at sikre alt papirarbejdet før den første bolig kan sælges være en bekostelig affære for lejerne.

Et andet forslag til mødet fra afdelingsbestyrelsens side går på, at man skal kunne møde med en anden beboers underskrift som en fuldmagt til at stemme ved afdelingsmøder. Et forslag, der alt andet lige er egnet til at fremme konflikter. At man tænker i sådanne baner viser, at man ikke har tiltro til, at beboerdemokratiet fungerer bedst ved at man fører en åben og fordomsfri debat på møderne, lader meninger bøje sig imod hinanden og tager beslutninger derefter.

Der er ikke nogen fornuft i at fremtvinge, at indarbejde et ”to-partisystem” i afdelingen, forstået på den vis, at man tvinger konfliktende beboergrupper til at mobilisere underskrifter forud for møderne.