48 lejere i Sneibjerg opretter beboerrepræsentation
Der er igen en beboerrepræsentation på vej i Herning. Der blev nyligt afholdt beboermøde i ejendommen Sydgaden 1 -11 i Snejbjerg. 20 af lejemålene var repræsenteret, mens yderligere 15 var repræsenteret ved fuldmagt. Det var en flot opbakning.
Det er samtidigt besluttet, at den nye beboerrepræsentation tilsluttes Lejernes LO.
Sydgaden 1 - 11 er opført i 1968 i to etager. Havde der været boligregulering i Herning Kommune, ville huslejen have været på et betydligt lavere niveau, da ejendomme fra 60'erne generelt ikke har så store driftsudgifter som ejendomme opført væsentligt senere. Men det faktum tager det politiske flertal i Herning ikke hensyn til. For øvrigt på trods af, at partiet venstre på landsplan har optaget boligregulering som en del af partiets politik.
Partiet sætter det godt nok i sammenhæng med skattestoppet, men selv den sammenhæng gælder altså ikke i Herning. Ejerne beskyttes, lejerne plukkes.
De fleste lejligheder i ejendommen er på 74 m², mens et lidt mindre antal er på 51 m². der er således ikke tale om store lejligheder.
Ejendommen ejes af Egon Emil Nielsen, bygningerne den vurderet til en samlet værdi på 11 mill. kr., dertil kommer grundværdien på 3.101.600 kr.

<< Home