torsdag, april 13, 2006

Afdelingsbestyrelse i konfliktfyldt afdeling angriber lejerinteresser

Der er atter indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde i afdelingen på Porshøj i Herning med 441 lejere i et traditionelt blokbyggeri.

Mødet afholdes denne gang onsdag den 19. april 2006.

Afdelingsbestyrelsen vil have beboerne til at stemme om deres tidligere forslag om at gøre afdelingen til forsøgsobjekt for bestræbelserne for at angribe den almene boligsektor ved at give lejerne mulighed for at købe deres bolig.

Forskellen mellem vores vurderinger og afdelingsbestyrelsens har længe været store. Hvorfor køber lejere, der ønsker en ejerbolig ikke blot den et andet sted i byen. Det står dem jo frit for, og vil muligvis kunne forbedre klimaet i afdelingen.

Hvis salgstankerne gennemføres er det ikke realistisk, at særligt mange beboerne vil have en interesse for at stå som købere. Men et er sikkert. Det vil kunne øge vanskelighederne ved at få afdelingen til at fungere. Det vil f. eks. flytte beboerdemokratiet et skridt væk fra beslutningerne. Sælges der blot en bolig vil det nemlig være generalforsamlingen i ejerlejlighedsforeningen, der skal træffe mange af de beslutninger, der nu tages på afdelingsmøderne.

Og alt andet lige vil alene det at sikre alt papirarbejdet før den første bolig kan sælges være en bekostelig affære for lejerne.

Et andet forslag til mødet fra afdelingsbestyrelsens side går på, at man skal kunne møde med en anden beboers underskrift som en fuldmagt til at stemme ved afdelingsmøder. Et forslag, der alt andet lige er egnet til at fremme konflikter. At man tænker i sådanne baner viser, at man ikke har tiltro til, at beboerdemokratiet fungerer bedst ved at man fører en åben og fordomsfri debat på møderne, lader meninger bøje sig imod hinanden og tager beslutninger derefter.

Der er ikke nogen fornuft i at fremtvinge, at indarbejde et ”to-partisystem” i afdelingen, forstået på den vis, at man tvinger konfliktende beboergrupper til at mobilisere underskrifter forud for møderne.

free hit counter script