Mindre lejestigning i Jægerparken tjekkes

111 lejere i Jægerparken, Dalgas Alle 113 - 135 i Skive, har i mange år været dækket ind af en beboerrepræsentation, der er tilknyttet Lejernes LO.
De 111 lejemål er opdelt i 3 afsnit, der hver har sit eget budget. Den 30. marts 2006 varslede udlejer ejer lejestigning overfor 21 lejere i et af afsnittene. I alt varsles lejen hævet med 6.497,20 kr. i årlig lejestigning, Det betyder for den enkelte lejer omkring 30 kr. i månedlig lejestigning.
Vi har bedt ejer dokumentere nogle af udgiftsstigningerne og forventer i lighed med tidligere år, at eventuelle uenigheder løses ved forhandling. Det har været muligt de fleste gange de seneste 10 - 15 år.
Når lejestigningen ikke er større, skyldes det, at der i budgettet er udgifter, der faktisk falder.
Vi betragter grundet vores og beboerrepræsentanternes indsats gennem mange år ejendommen som velfungerende, når det gælder lejefastsættelsen. For udlejer ligger afkastet primært i, at lejerne betaler et afkast i forhold til de kreditforeningslån, der oprindeligt blev optaget ved opførelsen, selvom disse lån forlængst er afdraget. Og da der har været tale om et stabilt ejerforhold, hvor kapitalen ikke er forsvundet i f.m. en ejendomshandel, er der tale om et meget reelt kapitalafkast.
<< Home